Histoire de Famille er Denis Salomons indgangscuvée. Den er fremstillet på 100% Meunier og består af 75% årgang 2021 og resten en solerablanding af årgange mellem 2005 og 2020. Gæringen Læs mere
300,00 kr.
265,00 kr.
På lager
Druer
75 cl
Gæring på ståltanke
Frankrig
Histoire de Famille er Denis Salomons indgangscuvée. Den er fremstillet på 100% Meunier og består af 75% årgang 2021 og resten en solerablanding af årgange mellem 2005 og 2020. Gæringen foregår på ståltank uden malolaktisk gæring. Lagring på flaske strækker sig over 22 måneder, inden degorgering. Champagnen får 5 gr. dosage og frigives 3-6 måneder efter degorgering. En frisk, tør og sprød champagne der samtidig har den karakteristiske Meunier fylde og karakter.
“Denis Salomon Histoire de Familie Brut lever op til alle mine forventninger til en lækker Champagne, der holder sig i en fornuftig prisklasse. Den er tør, men den har også den smagsmæssige dybde og blødhed, der gør Meunier-druen lidt rundere i sit udtryk. Derfor rammer den et lidt bredere udsnit af de danskere, der ikke drikker Champagne så ofte. Lad nu være med at sætte den på bordet til kransekagen nytårsaften – der skal du vælge en Champagne med sødme. Det her er fremragende som en festlig aperitif, til forretten eller til salte snacks. Superlækker, blød og behagelig Champagne i en meget fornuftig prisklasse.” 95p. Flaskehalsen.nu, dec. 2023
“Et nyt og spændende bekendtskab for mig, for denne vellavede basiscuvée trykker da på alle de rigtige knapper. Lidt af et røverkøb til tilbudsprisen. Utrolig indsmigrende, mildt brusende skum med fine, små, perlende bobler, der lægger sig som cremet fløjl i mundhulen. Ren og velduftende med en kaskade af kernesund frugt, den er udelukkende lavet på meunier, men druens excesser er her flot tøjlet og holdt i en sprød, kalket stil. Frisk og harmonisk i munden med en flot syrebalance og god længde, og der er noter af pære, citrusfrugt, bagegær og bagværk i finalen . Dejligt ukompliceret skum. Fem og en halv stjerne. . 92 point. Jyllands-Posten, Morten Bundgaard, juli 2024
Se produkt PDF
Salomon familien har været en del af landsbylivet i Vandieres lidt vest for Eperrnay siden Albert Salomon flyttede til byen i 1875. Han flyttede til byen fra Savoyen, og blev i 1925 valgt som byens borgmester. Hans søn Georges arvede et par jordlodder, og var dermed den første der plantede vinstokke i familien, kort efter han var hjemkommet fra 1. verdenskrig.
Læs mere Se producent PDFBekræft din alder
Vinova sælger vin og alkohol - bekræft derfor venligst at du er over 18 år
Under 18 Over 18VINOVA overholder den danske lovgivning omkring salg af alkohol.
Personer under 18 år kan derfor ikke købe vodka, rom og anden stærkere alkohol over 16,5%.
Personer mellem 16-18 år kan købe alkohol, vin mm. op til 16,5%.
OK